Hej, jeg er Lone, 

Jeg er forfatter, kunstfotograf, speaker og en kreativ sjæl. Jeg fremtryller, indfanger og fortæller om den kvindelige oplevelse og erfaring i ord, billeder og film. 

Den Røde Caravan Mobil ovenfor er en perfekt metafor for min måde at være i livet på: en sans for rejsen, opdagelsen og fortællingen der udfolder sig undervejs, altid med et element af frihed.  

Rød er: kærlighed, lyst, sanselighed, ild, livskraft, vrede, blod, og det guddommelige møde mellem det feminine og maskuline. Rød er en aktiveret sjæl, et passioneret engagement med livet, en udfoldelse af alle dine facetter.

Rød er ærlig. Rød får os til at rødme. Rød er frigørelse. 

Alt det vil du finde i mine bøger og blogs, fotos, foredrag og kreative projekter. Det er også disse kvaliteter jeg bringer til de kreative rejser vi tager på sammen.

Jeg tilbyder fotosessions, kurser, mentor forløb, foredrag og story salons og holder af at inspirere dig til at skabe vitale fortællinger og billeder til at træde ind i, og måske, blive forvandlet af.  

"Når sjælen ønsker en oplevelse, kaster hun et billede ud foran, som du kan træde ind i. "

Meister Eckhart

Om Lone Mørch, kort og godt...

Lone Mørch er født i Danmark, og har rejst verden over og boet og arbjedet i London, Nepal og de seneste 16 år i San Francisco–et liv der har givet hende en dyb personlig frihed og forståelse for kulturens indflydelse på kvinders identitet og muligheder. 

Hun er uddannet Cand. Scient. Adm. ved Aalborg Universitet og har været projekt ansat ved CARE Nepal, team manager ved Kaospiloterne og partner og producer i Ideagarden i San Francisco.

I 2004 åbnede hun Lolo’s Boudoir i San Francisco, et kreativt frirum for kvinders fotografiske selv-opdagelse, og siden har hun fotograferet snart 1000 kvinder i alle aldre og stadier af livet i både USA og Europa.

InStyle, People’s Magazine, Cosmopolitan, San Francisco Chronicle, The Huffington Post, Professional Photographer, The Examiner, 7x7 and danske blade og aviser som Femina, Nova, Politiken, Kiwi, Q, Primetime Women, B.T. etc. har skrevet vidt og bredt om hendes virke og fotografiske arbejde med kvinder.

Lone’s egne essays er udgivet af bl.a. Huffington Post, San Francisco Chronicle, Magical Blend, Bella Mia, og antologier som Nothing But the Truth So Help Me God, To Nepal With Love, Mothers-in-Laws Do Everything Wrong. I Danmark har hun bl.a. skrevet for Nova, Samvirke, Nyt Aspekt og Kirsten Seidenfaden’s bog Det Levende Parforhold.

I 2012 udgav hun sin prisbelønnede selvbiografi Seeing Red: A Woman’s Quest for Truth, Power and the Sacred (She Writes Press). Den fortæller råt og ærligt om hendes personlige rejse til indre frihed og tager dig med på pilgrimsrejse til et helligt bjerg i Tibet, gennem ægteskab i San Francisco og ind i favnen på Kali i Kathmandu.

Unveiled (Utilsløret) er baseret på Lolo's Boudoir og omhandler Lone’s fotografiske møde med hundredvis af kvinder. I billeder og “behind-the-scenes” anekdoter giver bogen et intimt indblik i kvindernes forhold til deres krop, seksualitet og kvindelighed, og deler den terapeutiske fotografiske proces, hvorved de har fundet frihed, sanselighed, selvværd og værdighed.

Mere om Lone her: lonemorch.com

"The real voyage of discovery consists not in seeking new landscapes, but in having new eyes." - Marcel Proust

Din Rejse Begynder Her >>